Negleguiden - Bliv klogere på dine negle.

I Negleguiden deler jeg min viden som negletekniker og hjælper dig med bedre at forstå dine naturlige negle. Her finder du viden og vejledning om naturlige negle, forskellige negletyper, gel behandlinger og den rigtige pleje derhjemme.

Bliv klogere på, om dine negle er tørre, tynde, bløde, flossende eller skøre, hvorfor gel nogle gange løsner sig, hvornår gel er det rigtige valg – og hvornår den naturlige negl måske har mere brug for pleje. Du finder også simple råd til den daglige neglepleje og hjælp til at vælge produkter ud fra netop dine negles behov.  Kort sagt: Her kan du lære dine negle bedre at kende – og blive klogere på, hvad de har brug for. 

Ikke alle negle er ens – og derfor har de heller ikke brug for den samme pleje. Nogle negle er naturligt tynde og fleksible, andre er hårde og stærke, mens nogle let bliver tørre, flosser eller knækker.  Din negletype kan blandt andet være påvirket af genetik, alder, hormoner, din hverdag og hvor meget dine hænder udsættes for vand, rengøring og andre belastninger. Når du kender dine negle, bliver det lettere at vælge både den rigtige hjemmepleje og den behandling, der passer til dem.

Husk dine negle behøver ikke passe perfekt ind i én kategori. Du kan fx have tynde og tørre negle eller stærke negle, der i perioder begynder at flosse. Neglene kan også ændre sig gennem livet og fra periode til periode..




FIND DIN NEGLETYPE

- Tørre negle:
Kan føles matte, ru og mindre smidige. De kan let begynde at flosse eller knække, fordi neglen mangler fleksibilitet. Kendetegn: Neglene virker tørre eller matte, kan føles hårde og har tendens til at knække eller flosse. God pleje: Daglig fugtgivende pleje af både neglen og huden omkring. Begræns unødvendig kontakt med vand og rengøringsmidler, og brug gerne handsker ved rengøring.

- Tynde og bløde negle:
Tynde negle er ofte meget fleksible og kan bøje, når de bliver belastet. De kan sagtens være sunde – de har bare andre egenskaber end en hårdere negl. Kendetegn: Neglene bøjer let, føles tynde og kan have svært ved at holde sig lange. God pleje: Hold en længde, neglen kan bære, brug negleolie dagligt, og vælg styrkende produkter eller behandlinger, der passer til neglens fleksibilitet. Det hårdeste produkt er ikke nødvendigvis det bedste.

- Flossende negle
Når neglen flosser, begynder de øverste lag af neglepladen at skille sig fra hinanden – ofte ved den frie kant. Kendetegn: Neglen deler sig i små tynde lag, skaller eller føles ujævn og tynde i spidsen. God pleje: Hold neglene forholdsvis korte og brug plejende produkter som netop er målrette dette problem. Hvis neglepladen flosser meget, kan det i nogle tilfælde være en fordel først at fokusere på, hvad det kan skyldes og benytte hjemmepleje produkter, før der lægges gel. 

- Hårde og skøre negle
En hård negl er ikke nødvendigvis en sund og god negl altid. Hvis neglen er meget hård, men tør, kan den i stedet knække ved belastning tror ens negle normalt virker gode, sunde og stærke.  Kendetegn: Neglene føles hårde og solide, men kan nemt knække, flosse eller få revner ved små slag frem for at bøje. God pleje: Fokusér på masser af daglig pleje som bidrager til fugt og smidighed frem for kun mere styrke.

- Stærke og normale negle
Har du naturligt stærke negle, der hverken flosser, bøjer meget eller knækker ofte, behøver du ikke nødvendigvis en masse forskellige produkter. God pleje: Vedligehold dem med daglig negleolie, håndcreme og gode neglevaner.

Sådan plejer du dine negle

God neglepleje behøver ikke være besværligt eller dyrt. Det vigtigste er faktisk, at du gør det regelmæssigt, ved lidt om anatomi samt hvorfor pleje er vigtig

Få den optimale holdbarhed

God holdbarhed begynder ved neglebordet – men den fortsætter derhjemme.
God holdbarhed afhænger af flere ting. Din naturlige negl betyder noget for hvordan en optimal holdbarhed er på dine negle, men typisk skal negle opfyldes hver 3-4 uge. Tynde og meget fleksible negle bevæger sig mere end hårde negle. Derfor skal produktets egenskaber passe til den naturlige negl.
Det hårdeste eller stærkeste gelprodukt giver altså ikke nødvendigvis den bedste holdbarhed.

Længden på dine negle betyder også noget.
Jo længere neglen er, desto større belastning kan den udsættes for i hverdagen. En længde, der fungerer på én kunde, fungerer derfor ikke nødvendigvis på en anden.

Din hverdag betyder også noget.
Meget kontakt med vand, rengøringsmidler, havearbejde, arbejde med hænderne eller vanen med at bruge neglene som værktøj kan påvirke holdbarheden.

Brug af plejeprodukter betyder enormt meget.
God hjemmepleje med produkter hjælper med at holde neglen, neglebånd og hænderne velplejede. Korrekt og optimal pleje vil gøre du får mest muligt ud af dine negle og opnå den bedste holdbarhed.

Teknik og produktvalg betyder selvfølgelig også noget
Her skal du som kunde ikke bekymre dig da dette er mit ansvar. Det kan være længden, produktet, teknikken, den naturlige negl, målrette pleje eller belastningen i hverdagen, der skal justeres. Det er mit arbejde som negletekniker at vejlede i dette løbende.

Og vigtigst:Hvis du piller, trykker eller river løsnet gel af, kan du samtidig få lag af din naturlige negl med. Hiv aldrig produkter af dine negle.